Reduktion af pigmentforandringer, karsprængninger og ar
Med alderen får mange af os pigmentforandringer og karsprængninger. Det kan give et uensartet udtryk og få en til at se ældre ud – heldigvis kan det nemt behandles. Hos N’AGE tilbyder vi forskellige laserbehandlinger til pigmentforandringer og karsprængninger alt afhængigt af behandlingsområdet. Vi tilbyder også forskellige behandlinger til dig, der har ar eller strækmærker, du gerne vil af med.
Vi rådgiver, inden vi behandler
60 % AF BEFOLKNINGEN FÅR KARSPRÆNGNINGER
Karsprængninger er helt naturligt forekommende og tiltager ofte med alderen. De ses specielt hos skandinaver. Hos N’AGE kan vi behandle alle typer karsprængninger – både de store lilla på lårene og de små røde ved næsen. Vi behandler karsprængninger med YAG-laser, IPL-laser og mikrosklerosering, som du kan læse mere om nedenfor. Inden din behandling skal du undersøges hos en af vores specialuddannede sygeplejersker eller hudlæger for at få afklaret, hvilken behandlingstype der er den rigtige til at fjerne dine karsprængninger. Dette gøres til en uforpligtende og gratis konsultation.
FÅ REDUCERET DE AR, DER GENERER DIG
Ar er for mange til daglig gene og kan have stor indflydelse på både ens selvtillid og udstråling. Hvis du har ar, hvad enten det er ar fra akne eller en skade på huden, så kan de i de fleste tilfælde reduceres markant – dog sjældent fjernes 100 %. Der er flere muligheder for behandling af ar, alt efter hvilket slags og hvor det sidder. Har du akne-ar, er de mest effektive behandlinger medicinsk Dermaroller, Restylane Skinbooster eller fraktioneret CO2-laser. Har du strækmærker, du gerne vil af med, behandler vi med IPL og Fraxel, alt afhængigt af strækmærkernes farve. Du kan høre meget mere om dine muligheder for reduktion af ar hos en af vores kosmetiske sygeplejersker.
KOM FARVEFORSKELLE OG PIGMENTERING I HUDEN TIL LIVS
Pigmentfejl eller pigmentforandringer kan skyldes for megen soldyrkning over tid eller være hormonelt betinget som melasma. De ses som enten brune skjolder eller ”landkort” og viser sig især i ansigtet, på halsen, décolleté og hænderne, hvor vi er meget eksponerede for solens stråler. De kan nemt reduceres med IPL-laser eller forskellige typer peelings, som alle er behandlinger, der stimulerer huden til at forny sig selv og dermed reparerer eksisterende pigmentforandringer. Læs mere om behandlingerne nedenfor. Hos N’AGE anbefaler vi altid, at du bruger solcreme med høj faktor hele året rundt – dette forebygger eventuelle nye solskader.