
CoolSculpting til mænd
– frys det stædige fedt væk
Genstridigt fedt på maven genererer 6 ud af 10 mænd – og med genstridigt fedt mener vi det fedt, der ikke synes at reagere motions- og spisevaner på samme måde som resten af kroppen. For mange mænd er det mavefedt, fedt på flankerne eller en dobbelthage. Og ja, mænd har generelt lettere ved at forbrænde fedt end kvinder – men hvor på kroppen, du først taber dig og tager på, er desværre genetisk betinget. Heldigvis er der en permanent måde at reducere det stædige fedt: CoolSculpting.
Vi rådgiver, inden vi behandler

Kort om CoolSculpting
Hvad er det?
- Den eneste FDA-godkendte fedtfrysningsteknologi på markedet
- Et ikke-kirurgisk alternativ til en fedtsugning
Hvordan virker det?
- Fedtcellerne krystalliseres ved -11 grader og ødelægges, og så udskilles de naturligt gennem lymfekirtlerne
- Resultatet af CoolSculpting er permanent, fordi kroppen ikke danner nye fedtceller efter puberteten
Hvad koster det?
- CoolSculpting koster fra 4.950 alt efter område
- Se flere priser længere nede

CoolSculpting-forløbet
Dit forløb kan kortes ned til 7 trin:
1. Book en indledende og gratis samtale hos os
2. Underskriv samtykkeerklæringen
3. Til fedtfrysningen sættes applikatorerne på området
4. Applikatorerne sidder i 35-60 minutter
5. Behandleren masserer de krystalliserede fedtceller
6. De døde fedtceller udskilles gennem lymfesystemet
7. Efter 3 måneder vil du kunne se det færdige resultat
Behandlingstid
Restitutionstid
Resultat
Holdbarhed
Sådan starter du
Som det første i dit forløb med fedtfrysning skal du i henhold til Styrelsen for Patientsikkerhed have indledende samtale med en af vores specialuddannede eksperter. Til samtalen vil vi sammen drøfte dine behov og ønsker, og hvordan vi kan imødekomme dem. Der er sat god tid af, så du kan få besvaret spørgsmål om forløbet. Samtalen er fuldstændigt uforpligtende og gratis. Du får i slutningen af samtalen udleveret en samtykkeerklæring for CoolSculpting, som skal underskrives inden selve fedtfrysningen.
Download en samtykkeerklæring for CoolSculpting her.
Selve CoolSculpting-forløbet kan gøres op i 7 trin:
- Indledende samtale
- Samtykkeerklæring underskrives
- Til fedtfrysningen sættes CoolSculpting-applikatorerne på området
- Applikatorerne sidder på mellem 35-60 minutter
- Bagefter bliver de krystalliserede fedtceller masseret
- De ødelagte fedtceller bliver gradvist udskilt via lymfesystemet
- Efter tre måneder vil du kunne se det færdige resultat
Det hjælper vi mænd med
Priser på CoolSculpting
- Indledende samtale
- GRATIS
- Cool Core per påsætning (mave, flanker eller dansehåndtag)
- 4.950 DKK
- Cool Fit per påsætning (inderlår, arme)
- 4.950 DKK
- Cool Smooth per påsætning (yderlår)
- 8.000 DKK
- Cool Plusper påsætning (mave)
- 8.000 DKK
- Cool Mini per påsætning (hage eller knæ) – 2 anbefales
- 12.000 DKK
Et permanent resultat – hvordan?
CoolSculpting er som nævnt både patenteret og FDA-godkendt. Faktisk er CoolSculpting den absolut eneste fedtfrysningsteknologi på markedet, der har opnået FDA-godkendelse. Det skyldes, at CoolSculpting har en tilhørende teknologi, Freeze Detect, der overvåger hudens tilstand gennem hele forløbet. Det er din sikkerhed for at undgå frostskader.
Hvorfor er resultatet så permanent? Efter puberteten producerer kroppen ikke flere fedtceller, så når de ødelægges, forsvinder de for altid. Det er en udbredt misforståelse, at du får flere fedtceller, når du tager på, men fedtceller vokser ikke i antal ved vægtøgning – kun i størrelse. Det vil sige, at resultatet af CoolSculpting i høj grad er afhængig af, at du som minimum holder den størrelse, du havde fra start – eller at du taber dig efterfølgende.
Der findes utallige myter og misforståelser, når det kommer til CoolSculpting. Læs vores svar på nogle af dem herunder.
“Du skal bare lette røven og lukke munden”
Denne sætning og variationer af den, er nok den, vi hører alleroftest – og især fra mænd. Og selvom den umiddelbart kan være svær at argumentere imod, da et vægttab jo skyldes et kalorieunderskud, mangler der nogle nuancer. Blandt andet at genetik i høj grad spiller en rolle, når det kommer til, hvordan du lagrer fedt på kroppen. CoolSculpting er ikke en slankekur og erstatter ikke en sund livsstil, men kan i stedet ses som et supplement, der giver dig større indflydelse på, hvor dit fedt skal lagre sig i mindre grad end før.
Det handler for de fleste om proportioner: Det kan være frustrerende at se, at selvom man har trænede ben og arme, så har man stadig en delle på maven eller bildæk. Eller en dobbelthage. Alle, der kender til fysiologi og træning, ved, at man ikke kan punkttræne fedt væk fra bestemte områder. I stedet kan du fryse det.
“Det virker overhovedet ikke”
Vi ved det godt: Det kan lyde for godt til at være sandt, at du kan fryse dit fedt væk permanent. Men faktisk er der over 70 publicerede videnskabelige artikler om CoolSculpting, der verificerer teknologien bag og dokumenterer synlige resultater. Ligeledes er der på verdensplan udført over 11 millioner forløb med fedtfrysning med CoolSculpting. Fedtfrysning fryser 20-27 % af fedtcellerne væk i området, der behandles.
Selve teknologien bag CoolSculpting hedder cryoliposysis og blev opdaget, da to medicinforskere fra Harvard fandt en sammenhæng mellem børn, der spiste ispinde og deres smilehuller. Over års udvikling af teknologien fandt de ud af, at fedt er særligt sensitiv over for kulde, og at hud og nerver ikke reagerer på samme måde, når temperaturen ligger på præcis -11 grader. Det førte til udviklingen af fedtfrysning med CoolSculpting, som i dag er den førende og mest sikre fedtfrysningsmetode på markedet.
Spørgsmål og svar på CoolSculpting
Gør CoolSculpting ondt?
Når applikatoren sættes på, kan du mærke et vakuum. Herefter kan du mærke kulden, men efter få minutter bliver huden følelsesløs, og du vil ikke kunne mærke noget i resten af tiden. Når applikatoren har siddet længe nok, skal behandleren massere området i et par minutter. Dette kan godt gøre en smule ondt, da området i forvejen er ømt. Efter behandlingen kan området være ømt og en smule følelsesløst i nogle dage. Der er også risiko for enkelte små blå mærker.
Hvor lang tid tager det?
Som regel skal applikatoren sidde mellem 35-60 minutter. Alt afhængig af antal påsætninger, område og opstart af fedtfrysningen, kan du forvente at sætte 1-3 timer af til forløbet.
Hvornår ses resultatet?
Det endelige resultat ses efter 3 måneder, men de fleste kan se et begyndende resultat allerede efter 1 måned. Resultatet kommer gradvist.
Kommer jeg til at se mærkelig ud?
Nej. Vores specialuddannede behandlere er eksperter i at se på helheden, og vores resultater har altid harmoni og proportioner for øje. Det betyder, at vi også siger nej, hvis vi ikke mener, at fedtfrysning vil give dig det resultat, du ønsker.
Får jeg løs hud?
Fordi processen tager 3 måneder til det endelige resultat, kan huden som regel godt følge med. Hvis du har meget fedt i et område, kan det være, at vi henviser dig til Aleris-Hamlet, der har over 20 års erfaring i kirurgiske fedtsugninger.
Hvor mange omgange kræver CoolSculpting?
Som udgangspunkt kræver det kun én omgang med CoolSculpting, medmindre du ønsker endnu en i samme område, og vi vurderer, at det ville give mening for dig.
Kan jeg gå på arbejde bagefter?
Du kan sagtens gå på arbejde efter fedtfrysning. Vær blot opmærksom på, at du kan være lidt træt og øm.